Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev nr. 38 - August 2020
DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked
 
 

En ny Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) går nu i gang

Ultimo august bliver de første spørgeskemaer udleveret til psykiatriske patienter og deres pårørende. I løbet af de næste måneder vil endnu flere få en invitation til at deltage i LUP i hele det regionale sundhedsvæsen. Samtidig er undersøgelserne i gang med at forberede overgang til månedlig dataindsamling, som led i strategien for fremtidens LUP. Læs mere om undersøgelsen og fremtidens LUP Psykiatri her.
 

Næsten 1/4 flere fattige end rige dør efter et hoftebrud

Alt for mange ældre dør af følgerne efter et hoftebrud, og de ældre med korte uddannelser og lave indkomster har endda 24 % højere risiko for at dø, end de ældre med en lang videregående uddannelse og en højere indkomst, viser et nyt forskningsstudie. I alt er der gennemgået 24 studier fra 21 lande for social ulighed blandt patienter med hoftebrud. Læs mere om ph.d.-projektet her.
 

Ryk forskning tættere på praksis og få mest mulig synergi

Jo flere sundhedsopgaver vi flytter væk fra hospitaler og over til kommunale sundhedscentre, jo mere presser det sig på med, at vi sammen sikrer, at opgaven i sundhedscentrene løses på baggrund af den forskning, vi kender, og som vi løbende skaber sammen. Det var det overordnede budskab, da Styregruppen for Center for Praksisnær Rehabiliteringsforskning lagde op til debat i Science Report. Læs debatindlæg her. Læs også nærmere om centret på DEFACTUMs hjemmeside her.
 

Rehabiliteringsprogram for patienter med kroniske smerter i lænderyggen

Er et rehabiliteringsprogram, der veksler mellem indlæggelse på et rehabiliteringscenter og tid i eget hjem, bedre end det eksisterende rehabiliteringsprogram? En ph.d.-afhandling har netop udviklet og evalueret et nyt rehabiliteringsprogram til patienter med kroniske smerter i lænderyggen. Det nye program veksler mellem rehabilitering på et specialiseret rehabiliteringscenter og eget hjem, hvor hensigten er, at den nye viden og de nye færdigheder i højre grad skal integreres i patientens hverdagsliv. I sammenligning med et allerede eksisterende rehabiliteringsprogram viste det nye rehabiliteringsprogram, mod forventning, ikke forskel på patienternes funktionsevne, smerteintensitet, smertemestring, livskvalitet eller niveau af depression. Læs mere her.  
 

Coronavirus skaber utryghed hos sygeplejersker

Frygten for at blive smittet eller smitte sine nærmeste med COVID-19 har skabt stor utryghed blandt landets sygeplejersker. En ny undersøgelse viser, at hele 53 % af de 1250 sygeplejersker, som har besvaret undersøgelsens spørgeskema, har svaret, at de har været utrygge på arbejdet i den periode, hvor smittetrykket var på sit højeste. En utryghed og bekymring, som også har været der, når sygeplejerskerne kom hjem til familien. Læs mere om undersøgelsen her.
 

Personer med kronisk sygdom lider under coronakrisen

For de mange med kronisk sygdom, som er i en særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, er covid en trussel mod deres hverdagsliv. Det viser en ny undersøgelse af de kronisk syges livskvalitet under corona. I undersøgelsen indgår svar fra 1.041 borgere med kroniske lidelser fra 10 midtjyske kommuner. Af dem svarer mere end halvdelen, at de frygter, at de ikke kommer til at leve deres liv igen som før coronakrisen. En femtedel har oplevet at føle sig alene eller ensom i over halvdelen af tiden. Og hele 8 ud af 10 har oplevet at være væsentligt mere socialt isolerede sammenlignet med før coronakrisen. Læs mere om resultaterne og undersøgelsen her.
 

Projekter

 

Revision af Metodekatalog – Til arbejdet med forbedringer og kvalitetsudvikling

Metodekataloget til arbejdet med forbedringer og kvalitetsudvikling er netop blevet revideret. I kataloget kan du læse om, hvordan du organiserer forbedringsarbejdet, hvilke konkrete metoder du kan anvende, og hvordan du implementerer og fastholder ny praksis. Læs mere her.
 

I Holstebro går de i dybden med COVID

Holstebro Kommune er en af de kommuner i Vestdanmark, som har været hårdt ramt af coronakrisen. I Holstebro Kommune var 461 per 100.000 borgere smittet med coravirus, hvilket er på linje med de hårdest ramte kommuner omkring København. DEAFCTUM er netop påbegyndt en evaluering af forløbet. Evalueringen har til formål at skabe læring og afdække de forbedringspotentialer, der kan være på tværs af sektorer. Læs mere om evalueringen her.
 

Ny undersøgelse belyser patienters oplevelse af røntgentafdelinger på tværs af flere regioner

En arbejdsgruppe med deltagere fra røntgenafdelinger i tre regioner har i samarbejde med DEFACTUM for første gang udviklet et tværregionalt koncept for en spørgeskemaundersøgelse, som skal tage pulsen på den patientoplevede kvalitet på tværs af alle røntgenafdelinger i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Projektet skal bidrage til at belyse den patientoplevede kvalitet i røntgenafdelingerne på en måde, der understøtter det lokale kvalitetsarbejde og samtidig giver mulighed for tværgående sammenligninger og læring.
 
Undersøgelsen fokuserer på ambulante patienter, der er henvist til en billeddiagnostisk undersøgelse, enten med en planlagt tid til undersøgelse eller uden en planlagt tid til undersøgelse.
 
Undersøgelsen gennemføres koordineret i de tre regioner i slutningen af 2020. Hvis røntgenafdelinger fra andre regioner ønsker at deltage, så vil der fortsat være mulighed for at koble sig på. Læs mere her.  
 

Pilotafprøvning af digital udsendelse af spørgeskema i LUP Psykiatri

DEFACTUM er i gang med en pilotundersøgelse, som skal afdække effekterne ved at udsende spørgeskemaer til patienter i LUP Psykiatri digitalt. Ambitionen er, at alle LUP-undersøgelser i stigende grad skal gennemføres med løbende dataindsamling – så data om den patientoplevede kvalitet er tidstro og understøtter arbejdet med kvalitetsudvikling. Læs mere om pilotprojekt her.
 

Arrangementer

 

Gå-hjem-møde: Arbejdsrettet rehabilitering efter en kræftdiagnose

Dato: 5. oktober 2020, kl. 15-17 – MarselisborgCentret Bygning 8, møderum A+B, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus
 
Til gå-hjem-mødet vil sygeplejerskerne og forskerne Christina M. Stapelfeldt, Pernille Pedersen og Therese Juul tage dig med på en borgers rejse fra screening for kræft til behandling samt overgang til kommunal arbejdsrettet rehabilitering. Rejsen vil belyses fra borgerens oplevelse, den sundhedsprofessionelles perspektiv samt DEFACTUMs nyeste forskning om arbejdsmarkedstilknytning efter kræftdiagnose. Læs program for mødet her.
 

Gå-hjem-møde: Rehabilitering til mennesker med kronisk sygdom og multisygdom

Dato: 12. oktober 2020, kl. 15-17 – MarselisborgCentret Bygning 8, møderum A+B, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus
 
På gå-hjem-mødet præsenterer antropologerne og forskerne Merethe Tonnesen og Lisbeth Ørtenblad en række empiriske eksempler på kronisk syge og multisyge personers navigation i eget forløb. Herunder en introduktion til nyttige antropologiske begreber, der kan bruges til at tænke ind i hverdagens rehabiliteringsarbejde. Læs program for mødet her.
 

Gå-hjem-møde: Social ulighed i rehabilitering

Dato: 28. oktober 2020, kl. 15-17 – MarselisborgCentret Bygning 8, møderum A+B, P.P. Ørums Gade 11, 8000 Aarhus
 
På gå-hjem-mødet giver professor og læge Claus Vinther Nielsen en indsigt i den stigende sociale ulighed, vi ser i Danmark, og hvordan den ulighed fostres fra fødslen og kan følge gennem hele livet. Læs program for mødet her.
 

Ph.d.-forsvar

Hvordan kan vi som fagprofessionelle få mere fokus på en biopsykosocial og patientcentreret tilgang til udredning af patienter med lænderygsmerter? Fysioterapeut Charlotte Ibsen har med sin ph.d. udviklet et nyt redskab, som kan facilitere netop brugen af en biopsykosocial og patient-centeret tilgang. Charlotte Ibsen forsvarer sin ph.d. med titlen "Biopsychosocial and patient-centred approach to assessment of patients with low back pain - Development, implementation, field-testing and evaluation of the low back pain assessment tool".
 
Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 11. september 2020 kl. 14.00 – 16.00. På grund af COVID-19 vil forsvaret foregå online via Zoom. Link til Zoom og kopi af afhandling kan bestilles hos Anna Kirstine Kallias på mail: Anna.Kallias@rm.dk
 

Publikationer

 

Implementation of integrated operating rooms: how much time is saved and how do medical staff experience the upgrading? A mixed methods study in Denmark.
Læs publikationen her.
 
Fragility fractures and health-related quality of life: does socio-economic status widen the gap? A population-based study.
Læs publikationen her.
 
Does adding case management to standard rehabilitation affect functional ability, pain, or the rate of return to work after lumbar spinal fusion? A randomized controlled trial with two-year follow-up.
Læs publikationen her.
 
Case manager-assisted rehabilitation for lumbar spinal fusion patients: an economic evaluation alongside a randomized controlled trial with two-year follow-up.
Læs publikationen her.
 
Community-based rehabilitation approaches in outdoor settings: a systematic review of people with disabilities’ and professionals’ experiences and perceptions.
Læs publikationen her.
 
Comparison of two multidisciplinary rehabilitation programmes in patients with chronic low back pain - A randomised controlled trial. PhD dissertation.
Læs publikationen her.
 
Experiences with and perspectives on goal setting in spinal cord injury rehabilitation: a systematic review of qualitative studies.
Læs publikationen her.
 
Efficacy of preoperative progressive resistance training in patients undergoing total knee arthroplasty: 12-month follow-up data from a randomized controlled trial.
Læs publikationen her.
 
Identifying elderly patients at risk of readmission after discharge from a short-stay unit in the emergency department using performance-based tests of daily activities.
Læs publikationen her.
 
Task-Specific Sensitivity in Physical Function Testing Predicts Outcome in Patients With Low Back Pain.
Læs publikationen her.
 
The effect of an integrated multidisciplinary rehabilitation programme alternating inpatient interventions with home-based activities for patients with chronic low back pain: a randomized controlled trial.
Læs publikationen her.
 
The effect on physical performance of a functional assessment and immediate rehabilitation of acutely admitted elderly patients with reduced functional performance: The design of a randomised clinical trial.
Læs publikationen her
 
Definition and construct validation of clinically relevant cutoffs on the Flare Assessment in Rheumatoid Arthritis (FLARE-RA) questionnaire.
Læs publikationen her.
 
Dynamics of a specialized and complex health care system: Exploring general practitioners’ management of multimorbidity.
Læs publikationen her.
 
Mere hverdag i sundhedsvæsenet Hverdagsliv og navigation i sundhedsvæsenet blandt mennesker med multisygdom.
Læs publikationen her.
 
Educational attainment and work disability in cancer survivors: Do diagnosis and comorbidity affect this association?.
Læs publikationen her.
 
Risk of being granted disability pension among incident cancer patients before and after a structural pension reform: A Danish population-based, matched cohort study.
Læs publikationen her.
 
Evaluering af internetbehandling til patienter med depression.
Læs publikationen her