Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
29/10/20 PsykInfo Midt nyhedsmail | Nr. 13
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
  • Temaaftener aflyses resten af året
  • Gratis webinarer - bliv klogere på psykisk sygdom hjemme fra sofaen
  • Ny kalender skaber håb og glæde i psykiatrien
  • Podcast: Vi brænder for at arbejde i Psykiatrien
 
 
 

Temaaftener aflyses resten af året

På grund af de seneste udmeldinger om yderligere COVID-19 restriktioner på forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer, som gælder offentlige arrangementer, har PsykInfo Midt i Region Midtjylland taget den beslutning, at aflyse alle temaaftener resten af året.
 
 
 
 
Alle der har købt en billet vil få pengene retur via vores billetsystem. Hvis du har booket billet, modtager du desuden en sms eller mail med en bekræftelse på aflysningen.
 
Vi planlægger fortsat nye temaaftener til foråret 2021, så hold øje med vores hjemmeside for nyheder. 
 
 

PsykInfo Midt og EN AF OS inviterer til gratis webinarer

I november er der tre spændende webinarer henvendt til fagpersoner på ungeområdet, i socialpsykiatrien og i jobcentre om afstigmatisering af psykisk sygdom. 

Webinarerne sendes live den 9. og 10. november, og du vil som fagperson få ny viden og personlige perspektiver fra EN AF OS-ambassadører. Formålet er også at give dig konkrete redskaber til at arbejde med en afstigmatiserende tilgang. 

 
Det vi ikke taler om - fokus på unge og mistrivsel
Webinar: Mandag den 9. november 2020 kl. 13-15
DET VI IKKE TALER OM - FOKUS PÅ UNGE OG MISTRIVSEL
- særligt for dig, der arbejder med unge.
Læs mere og tilmeld dig her
 
Øget fokus på en afstigmatiserende tilgang i socialpsykiatrien
Webinar: Tirsdag den 10. november 2020 kl. 10-12
ØGET FOKUS PÅ EN AFSTIGMATISERENDE TILGANG I SOCIALPSYKIATRIEN
- særligt for dig, der arbejder i socialpsykiatrien.
Læs mere og tilmeld dig her
 
Ændret tilgang i jobcentrene til mødet med mennesker, der har psykisk sygdom 
Webinar: Tirsdag den 10. november 2020 kl. 13-15
ÆNDRET TILGANG I JOBCENTRENE TIL MØDET MED MENNESKER, DER HAR PSYKISK SYGDOM
- særligt for dig, der arbejder på et jobcenter.
Læs mere og tilmeld dig her
 
 
Vær opmærksom på, at webinarerne optages, og du efterfølgende vil kunne se eller gense dem på en-af-os.dk og psykinfomidt.dk.
 
 

Flot modtagelse af fotokalenderen 'Mit vendepunkt i livet'

Der var mange smil på læberne og stor begejstring hos patienterne, da nogle af Region Midtjyllands EN AF OS-ambassadører udleverede fotokalenderen 'Mit vendepunkt i livet 2021' i Regionspsykiatrien Randers og Regionspsykiatrien Vest på Sindets Dag den 10. oktober 2020. De ambassadører, der var med på besøg medvirker alle i den nye vægkalender, og kalenderen blev delt ud på alle sengeafsnit med den drivkraft at skabe håb og dialog om psykisk sygdom.
 

 

I uge 42 havde alle øvrige psykiatriske sengeafsnit i Region Midtjylland også besøg af EN AF OS-ambassadører, der uddelte kalendere.

 
 
 
Kalenderen kan købes på PsykInfo Midts kontor i Viborg tirsdage mellem kl. 10-13. Du kan også købe kalenderen ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby. Du finder dem på Plan 2 - lige overfor kiosken. Bemærk at betaling kun foregår med MobilePay. Læs mere på www.psykinfomidt.dk
 
 

Podcast: Vi brænder for Psykiatrien

Uforudsigelighed, tværfaglighed og patientkontakt er blandt de ting, der motiverer sygeplejerske Mette Kirkebak Pedersen og læge Stian Riedmann Rasmussen til at arbejde i psykiatrien i Region Midtjylland. De tiltrækkes begge af, at der ikke findes en fast opskrift på behandlingen, og at der arbejdes individuelt med den enkelte patient.
 
Det billede vi ofte får af psykiatrien eksempelvis i medierne, ligger langt fra den hverdag, som Mette og Stian kan genkende i deres arbejde. Sammen med journalist Kamma Kronborg snakker de i vores nye podcast om fordomme.

 

 

Lyt med via linket her eller i din foretrukne podcastapp ved at søge på 'Fluen på Væggen', og bliv klogere på, hvad det vil sige at arbejde i psykiatrien - og hvorfor det nytter! 

Podcasten er tilrettelagt af Kronborg Kommunikation i samarbejde med Psykiatrien i Region Midtjylland efter initiativ fra PsykInfo Midt. 

 
 
Bliv EN AF OS-ambassadør i Region Midtjylland
 
 
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den
Region Midtjyllands psykiatriske
informationscenter