Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
24/03/21 PsykInfo Midt nyhedsmail | Nr. 16
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
  • Mindhelper.dk - online viden og rådgivning om angst og mindfulness
  • Håb: EN AF OS-ambassadører giver inspiration til at finde håbet
  • Facebook LIVE - Mental sundhed
  • EN AF OS årsrapport - afstigmatisering af psykisk sygdom
  • Webinar om psykisk sygdom
 
 
 

Mindhelper - Få det lettere med din angst

 
Der er godt nyt til unge, der kæmper med bl.a. angst! 
 
Mindhelper har lanceret et nyt onlineforløb, der hedder "Få det lettere med din angst."
Forløbet består af en række korte videoer. Herigennem får man:
✅Viden om hvad angst er
✅ Råd til at håndtere svære tanker og følelser
✅Enkle teknikker til mere ro i hverdagen
 
Forløbet er gratis. Det er særligt udviklet til unge i samarbejde med psykolog Maja Helweg-Jørgensen. Andre aldersgrupper er også velkomne til at prøve. 
 
 
 
 
 
Bemærk: Gennem videoerne får man en række teknikker til at håndtere sin angst, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er et behandlingsforløb. Hvis man kæmper med angst er det vigtigt, at man også får professionel hjælp.
 

Gratis onlineforløb om mindfulness

Her findes også et nyt gratis onlineforløb i Mindfulness.
Forløbet er udviket af teamet bag Mindhelper.dk med hjælp fra mindfulness-ekspert Lone Ross.
 
 
 
 
Om Mindhelper
  • På Mindhelper.dk kan unge få viden og rådgivning om mental sundhed.
  • Mindhelper.dk drives og udvikles af de fem danske regioner i fællesskab.
 
 

Der er altid håb forude

 
For EN AF OS-ambassadør i Region Midtjylland, Marianne Graversen, kom håbet i mørke. Da hun var 23 år, var hun lige ved at give op – men det var også første gang i livet, hun mødte håbet.
 
 
Som 23-årig var der en lille stemme, der sagde til Marianne: "Vent lige fem minutter og se". Selvom hun var i tvivl om, hvorfor hun skulle blive fem minutter mere – så valgte hun at vente. Og det skete igen og igen. Efter nogle gange kunne Marianne godt se, at hvis hun brugte alle sine kræfter, så kunne hun godt overskue fem minutter ad gangen.
 
- Jeg havde inderst inde ikke lyst til at forlade det her liv. Jeg havde bare mistet alt, og så ingen grund til at blive. Og jeg så stadig ingen grund til at blive, selvom jeg tog livet 5 min ad gangen. Men det gjorde mig lidt nysgerrig, og det gjorde det mere overskueligt for mig at holde ud. Og selvom jeg følte mig alene, var der alligevel noget omkring mig. Det føltes godt og måske lidt trygt. Og når jeg ser tilbage, ved jeg tydeligt, at det var håbet, som jeg mærkede ved min side. Den blev hos mig og sørgede for, at jeg blev ved med at holde fast.
 
Du kan læse hele Mariannes historie her. Historien er én af otte personlige historier Om håb fortalt af EN AF OS-ambassadører. 
 
 

Facebook LIVE om mental sundhed - pas på dig selv

 
HUSK at PsykIfnfo Midt sender LIVE på Facebook om mental sundhed.
Du kan stille spørgsmål på forhånd!
 
Torsdag den 25. marts kl. 16.00 - 16.45
 
 Vi stiller skarpt på:
➡️ Hvorfor er mental sundhed så vigtig?
➡️ Og hvordan kan vi hver især styrke vores egen og andres trivsel? 
 
Under LIVE vil du måde møde Line Nielsen, der er forsker ved Statens Institut for Folkesundhed og to EN AF OS-ambassadører, der har været i tæt berøring med psykisk sygdom. 
 
Facebook kan du læse mere om begivenheden, og hvordan du kan stille et spørgsmål om mental sundhed, som vi vil forsøge at besvare, når vi sender LIVE. 
 
 
 

EN AF OS årsrapport 2020

 
I dag er EN AF OS årsrapport for 2020 udkommet. 
 
Rapporten beskriver EN AF OS i 2020 og dækker både organisationen, vigtigste undersøgelser gennemført i regi af EN AF OS og et bredt udvalg af de mange aktiviteter fordelt på de fem indsatsområder på nationalt, regionalt og lokalt plan. 
 
I PsykInfo i Region Midtjylland blev 2020 blev et meget anderledes men samtidig et begivenhedsrigt år med flere nye og spændende initiativer i samarbejde med EN AF OS-ambassadører. I rapporten kan du dykke ned og læse en gennemgang af udvalgte indsatser og nye tiltag, der har fundet sted i 2020. 
 
Læs rapporten her
 
 

Webinar om psykisk sygdom

 
I dag onsdag den 24. marts kl. 19.00 - 20.15 
 
afholder vores kolleger i PsykInfo Region Hovedstaden webinaret:
'Da jeg gik i stå' - om kognitive vanskeligheder og psykisk sygdom
 
Det er gratis at deltage - for alle på eller uden for Facebook.
 
Om webinaret:
Magnus og Louise har begge oplevet at miste deres kognitive funktioner som følgevirkninger af en psykisk sygdom og stress. På webinaret deler de deres erfaringer i samspil med specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun. Som specialist har Louise en bred og nuanceret viden om, hvorfor vores kognitive funktioner kan blive påvirket af sygdom, og hvad vi kan gøre for at genopbygge dem.
 
Her mere her på Facebook begivenheden om, hvordan du kan deltage. 
 
 
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den
Region Midtjyllands psykiatriske
informationscenter