Se nyhedsbrevet i browser
 
NYHEDSbrev | Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
  Uge 32 - 2021  
 

Arbejdsforhold blev omdrejningspunkt i karrieren

 
 

Tilbage omkring årtusindeskiftet fik HE Midt det MED-system, vi kender i dag. Men det var ikke uden bump på vejen. Ikke alle kunne se idéen med at etablere medarbejderudvalg og drøfte arbejdsforholdene for de ansatte. Men det kunne Helle Balling Engelsen. Hun har været med til at udvikle og indføre MED-systemet på HE Midt.  

Helle Balling Engelsens interesse for arbejdsforhold begyndte dog længe før, MED-systemet så dagens lys. MED-systemet er Region Midtjyllands formelle ramme om samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse.  

- Jeg har altid interesseret mig for arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Men der har også været modstandere, der syntes, at vi jo havde det meget fint i forvejen, så hvorfor skulle vi nu også fokusere sådan på de arbejdsforhold, lyder det fra Helle Balling Engelsen.  

Helle Balling Engelsen har netop smidt uniformen for sidste gang. Forude venter en velfortjent tilværelse som efterlønner efter mange års tro tjeneste.   

- Helle er som person dygtig, dristig og dialogsøgende. Hun har leveret en stor, flot og dedikeret indsats, og hun efterlader mange aftryk fra et konstruktivt samarbejde og vigtige faglige diskussioner, lyder det blandt andet fra hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen.

Læs mere på hjemmesiden
 

Borgermøde om udviklingsplan for RH Silkeborg

 
 

Udviklingsplanen for RH Silkeborg var i fokus, da Region Midtjylland 10. august holdt borgermøde.

Her fik borgere, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og alle andre mulighed for at høre mere om arbejdet og ambitionerne med den udviklingsplan, som netop nu er i offentlig høring. Udviklingsplanen skal sætte rammerne for udviklingen af RH Silkeborg i de kommende år.

Udkastet til planen er blevet til efter en længere proces, hvor både borgere, medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere har haft mulighed for at komme med input. Høringsfasen løber ind til den 1. september, og den endelige udviklingsplan ventes at blive behandlet af regionsrådet den 27. oktober 2021.

Læs mere om udviklingsplanen
 

Rosa og Asta Jensens Fond er åben for ansøgninger

 
 
Lægers forskning inden for kræft- og kredsløbssygdomme er i fokus, når Rosa og Asta Jensens Fond inden længe igen uddeler legatmidler. Fonden har til formål at støtte forskning inden for det medicinske og kirurgiske område (især altså kræft- og kredsløbssygdomme), og både ansøger og det pågældende projekt skal have tilknytning til HE Midt.
Læs hvordan du søger fonden

Kom gratis på Folkeuniversitetet

 
 
I år er der gratis adgang for RM-ansatte til Folkeuniversitetets korte kurser om alt fra lederskam over positiv psykologi til sundhedsvæsenet efter COVID-19.
  
Tilmeldingen er åbnet, og der er et begrænset antal gratis pladser. Tilmeldingen lukker igen, når puljen med de gratis kurser er opbrugt.  
Se program på intranettet
 

Ph.d.-studerende undersøger effekt af fleksible indlæggelser

 
 
Ph.d.-studerende har undersøgt effekten af fleksible indlæggelser på patienter med akut forværring af kronisk sygdom i et netop afsluttet ph.d.-projekt.  
 
Kan fleksible indlæggelser forbedre patientforløbene for patienter med kronisk sygdom i ambulante forløb?  
 
Anders Møller Schlünsen har gennem en ansættelse ved Diagnostisk Center på RH Silkeborg og som en del af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb lavet en ph.d.-afhandling, hvor han har undersøgt effekten af fleksible indlæggelser i et sammenlignende studiedesign.
 
Forsvaret af ph.d.-projektet ”Akut forværring af kronisk sygdom: Evaluering af en tværsektoriel intervention for bedre integration af behandling og opfølgning” blev gennemført og godkendt den 29. juni 2021.
Læs mere om ph.d.-projektet
 

Grafer i EPJ visualiserer data

Grafer i EPJ kan visualisere mange data om patienten i ét skærmbillede. Det sparer tid og giver beslutningsstøtte, indsigt og overblik - og de kan opsættes lokalt eller regionalt.  
It har lavet et stort tema om emnet, hvor du kan læse om forskellige eksempler på EPJ-grafer, og måske bliver du inspireret til at få lavet jeres egen graf i afdelingen?
Læs mere på intranettet
 
NYHEDSbrevet udgives af Hospitalsenhed Midt | Ansvarshavende redaktør: Kristine Stange
Redaktion (tekst og layout): Winnie Axelsen Elmstrøm, Rikke Jungberg Pedersen, Rikke Dueholm og Line Christensen.
Foto (hvis ikke andet fremgår under billedet): Agata Lenczewska-Madsen.