Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Nyhedsbrev nr. 44 - juni 2022
DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked
 
 

Nyheder

Mange skulderlidelser

Der er overraskende mange, som har en skulderlidelse. Et nyt studie DEFACTUM har bidraget til, viser, at godt 55.000 personer hvert år diagnosticeres med en skulderlidelse svarende til ca. 1,2 procent af den voksne befolkning. Skulderlidelser rammer hovedsageligt personer i den arbejdsdygtige alder, og det koster på sygefraværet. Forskningen viser nemlig, at 70 procent af de samlede sundhedsomkostninger – omkostninger til eksempelvis behandling og sygefravær – udgør sygefraværet. Det er en stor samfundsmæssig økonomisk belastning.

Læs om studiet på DEFACTUMS hjemmeside her.

Studiet er en del af en ph.d.-afhandling af fysioterapeut Lotte Sørensen fra Aarhus Universitetshospital.

 

Grønbog om naturen som ressource i sundhedsindsatser

VI SKAL MERE UD! Så enkelt kan det siges – men virkeligheden omkring natur og menneskers sundhed er dog noget mere kompleks. Det er netop den kompleksitet, som kommer under behandling i en ny Grønbog - et debatoplæg, der skal stimulere den videre udvikling og brug af naturen som ressource i sundhedsindsatser. 

Grønbogen kan downloades på Rehabiliteringsforum Danmarks hjemmeside her.

Grønbogen er finansieret af 15. Juni Fonden og Rehabiliteringsforum Danmark.

 

Sygefraværet blandt gravide er stadig højt

Sygefraværet blandt gravide kvinder er fortsat tre gange højere end hos kvinder, som ikke er gravide. Det viser en ny rapport, som DEFACTUM bl.a. har bidraget til.

Undersøgelsen viser at sygefraværet har været stabilt blandt gravide kvinder i perioden 2011-2017 med et gennemsnit på cirka 13,5 procent. Sygefraværet er dog stadig højt, og det kunne pege på, at der skal tænkes i nye forebyggende løsninger, når der laves arbejdstilpasning for de gravide på arbejdspladsen.

Læs rapporten på DEFACTUMs hjemmeside her.

Rapporten er bestilt af Danske Regioner.

 

I tæt dialog med de pårørende

En pårørendedialog er en faciliteret dialog mellem pårørende og personalet på botilbuddet. Pårørendedialoger gav indblik i de pårørendes oplevelser af tilbuddet og af samarbejdet med personalet på botilbuddene i Området for Voksne med Udviklingshæmning - Sødisbakke i Nordjylland. 

Dialogen var ét ud af flere elementer i en pårørendeundersøgelse, DEFACTUM har gennemført for Specialsektoren i Region Nordjylland. Undersøgelsen har bestået af en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af en pårørendedialog i hvert botilbud.

Processen har dannet baggrund for en pjece om botilbuddenes tilgang til pårørendesamarbejde. Læs pjecen her.

Læs mere om processen på DEFACTUMs hjemmeside her.

Udviklingsarbejdet er bestilt af Region Nordjylland.

Opgaver på vej

Evaluering af de unges trivsel

Nytter den indsats, som foreningen HUSRUM Danmark yder til unge med ensomhedsproblemer og psykiske lidelser? Det spørgsmål skal forskere fra DEFACTUM forsøge at komme med et svar på gennem en effekt- og virkningsevaluering af indsatsen. Målet er at få en viden, som kan bruges til at forbedre og udbrede indsatsen nationalt.

Forskningsprojektet er finansieret af Den fælles regionale pulje til forskning i forebyggelse Danske Regioner. 

Læs mere om projektet på DEFACTUMs hjemmeside her.

 

Implementering af telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet

Hvordan ser en vellykket implementeringsproces ud i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål skal besvares i et nyt ph.d.-projekt. Det er ph.d.-studerende Stina Bollerup, som vil se på, hvilke udfordringer og muligheder vi ofte løber ind i, når vi implementerer. Konkret ser Stina på udrulningen af de nationale telemedicinske løsninger til KOL-patienter. 

Projektet er en del af et større forskningsprogram (DAN-COPD), som har til formål at evaluere den nationale udrulning af telemedicin til patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) i Danmark.  Programmet udføres i et samarbejde mellem DEFACTUM, Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning (DACS) og Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI). 

Læs mere om ph.d.-projektet på DEFACTUMs hjemmeside her.

Arrangementer

Coach din kollega til nye ideer

Vil du coache kolleger, så I kan udvikle, afprøve og implementere ideer til forbedringer? Og ønsker du at forbedre dit overblik og evner til at påvirke din organisations parathed til at implementere, sprede og opskalere forbedringer?

Hvis ja, og hvis du allerede er uddannet forbedringsvejleder eller har tilsvarende kompetencer, så kan du nu tilegne dig flere som forbedringscoach.

Læs mere på Plan2learn her.

Med et login til LinkedIn, kan du se, hvad Amy Daugaard Asmussen fra AUH fik ud af uddannelsen som coach. 

 

Navnenyt

Hvordan bidrager de fysiske rammer til bedre rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade? Og profiterer kriminalitetstruede unge med lavt kognitivt funktionsniveau af en legebaseret indsats? Spørgsmål som disse vil vores nye kollega Malene Vinther Christensen søge svar på, når hun har fundet sig tilrette på sit nye kontor i DEFACTUM.

Malene har de seneste fem år har arbejdet i et interdisciplinært forskningscenter på Statskundskab, Aarhus Universitet, hvor hun særligt har erfaring med forskningsprocesser og organisatorisk forandring. 

Med variationen i de nye arbejdsområder kan hun sætte sin solide metodiske værktøjskasse i spil i de forsknings- og udviklingsprojekter, som hun kommer til at bidrage i.

Malene er rundet af Thy, foreningsarbejde og musik. 

Nye publikationer

 

Publikation af Stina Lou, James Buchanan, Melissa Hill, Caroline M. Vass, Jennifer Hammond, Sam Riedijk, Jasmijn E Klapwijk, Eleanor Harding, Ida Vogel, Lisa Hui, Charlotta Ingvoldstad-Malmgren, Maria Johansson Soller, Kelly E. Ormond, Mahesh Choolani, Qian Zheng, Lyn S. Chitty & Celine Lewis: Factors that impact on women's decision-making around prenatal genomic tests: An international discrete choice survey.
Læs publikationen her.

Publikation af Camilla Palmhøj Nielsen, Mia Fredens, Kirstine Skov Benthien, Nina Konstantin Nissen, Maja Kjær Rasmussen, Susanne Winther, Mette Skovsbøl Sørensen, Berit Kjærside Nielsen, Mette Grønkjær, Kristian Kidholm, Knud Rasmussen & Ulla Toft: Aktiv Patientstøtte – Forskningsresultater.
Læs publikationen her.


Publikation af Anne I. Christensen, Cathrine J. Lau, Peter L. Kristensen, Hanne S. Poulsen & Finn Breinholt Larsen: 35 Years of health surveys in Denmark: a backbone of public health practice and research.
Læs publikationen her.


Publikation af Dorte Laursen Stigaard & Signe Andrén Thrane: Formidlingshæfte. Projektresultater fra de otte specialområder i Region Midtjylland.
Læs publikationen her.


Publikation af Morten Greve: Leg for alvor - aktivitetsbaseret indsats på Bakkegården.
Læs publikationen her.


Publikation af Maiken Bay Ravn, Maria Uhd, Marie Louise Svendsen, Lisbeth Ørtenblad & Thomas Maribo: Why Do Patients With Ischaemic Heart Disease Drop Out From Cardiac Rehabilitation in Primary Health Settings. A Qualitative Audit of Patient Charts.
Læs publikationen her.


Publikation af Maiken Bay Ravn, Maria Uhd, Marie Louise Svendsen, Lisbeth Ørtenblad & Thomas Maribo: How to Facilitate Adherence to Cardiac Rehabilitation in Primary Health Settings for Ischaemic Heart Disease Patients. The Perspectives of Health Professionals.
Læs publikationen her.


Publikation af Charlotte Gjørup Pedersen, Lea Høj Høstrup, Birgitte Bitsch Gadager, Claus Vinther Nielsen, Thomas Maribo & Louise Sofia Madsen: Understanding healthcare providers’ experiences with video recording of patient consultations.
Læs publikationen her.


Publikation af Sidsel Marie Bernt Jørgensen, Nina Føns Johnsen, Thomas Alexander Gerds, Stig Brøndum, Thomas Maribo, Gunnar Gislason & Maria Kristiansen: Perceived return-to-work pressure following cardiovascular disease is associated with age, sex, and diagnosis: a nationwide combined survey- and register-based cohort study.
Læs publikationen her.